torsdag den 20. februar 2014

Når det bli'r hverdag

Så er det da vist ved at være et godt stykke tid siden jeg sidst fik lavet et lille indlæg... og et godt stykke tid er vist nok en underdrivelse, 25 dage siden sidste indlæg! Hold nu op!!

Siden sidst er jeg jo startet i på Pædagoguddannelsen i Odense , YAY! Og for pokker hvor bliver man kastet direkte ud i det; den første dag - aflevering værsgo :-) Selvom om det var superovervældende med lektier, afleveringer, rundvisning, informationer i spandevis, sociale udfordringer osv. så var det faktisk rart at blive smidt ud på dybt vand, for vi lå alle sammen og plaskede i vandoverfladen uden helt at vide hvad vi skulle gøre af os selv - det er bare nemmere at komme i snak når alle er på samme niveau og ser lige tåbelige ud :-D

Vi var blå hold, og her er vi klædt ud som vand, iført fisk, badehætte og hvad der ellers hører til ;-)

Det er bare super fedt :-D 

Noget der ikke har været så super fedt, må siges at være den influenza der har fået skovlen under mig :-( Jeg plejer ellers nok at være standhaftig, men jeg måtte i denne uge erkende at når man ikke kan gå selv, ser dobbelt og har samme temperatur som midten af et tændt bål så skal man ikke i skole. Derfor har jeg de sidste tre dage ligget på langs og ellers bare haft det skidt og haft meget ondt af mig selv :-( Det har været tre dage med hvor-er-jeg-gået-glip-af-meget!! Øv Øv Øv :-( :-( Men nu er jeg vidst ved at komme oven på igen og i skole det skal jeg i hvert fald i morgen :-D

Host Host herfra ;-)

søndag den 26. januar 2014

Parat...start...skole... Okay, først om lidt

Så kom der endelig skema, litteraturliste og holdlister + det løse på mit uddannelsessteds hjemmeside  :-D nu begynder det for alvor at føles som om skolestart om lidt er en realitet :-D men det betyder så også bare at nervøsiteten omkring skole start er begyndt at melde sig!!! 
Ikke nok med at det er en ny skole jeg skal starte på, det er også en helt ny by vi er flyttet til, så det vil sige der næsten er minus på kontoen af personer jeg kender i Odense området = endnu mere nervepirrende at starte i skole! for alt er fuldstændig nyt! Nyt, på nyt, på nyt, på nyt!! 
Nåh men jeg satser på at en ny start er en god og frisk start :-D 

#Tankestrøm


onsdag den 22. januar 2014

Hormonernes vilde tur

Det mærkeligste jeg nogensinde har oplevet med mig selv, var nok det, der skete i aftes ud af det blå. Jeg har aldrig nogensinde været så meget i vildrede eller på nogen måde ikke anet hvad der foregik - men sådan havde jeg det i aftes. 

Sandra og jeg sidder, i aftes, og ser tv, intet mærkeligt i det. Da det er ved at være relativt sent, vil Sandra gå ind og lægge sig med en god bog, indtil jeg har set programmet færdigt, igen intet mærkeligt i det. Men det der så sker, da Sandra rejser sig for at gå ind i soveværelset, er simpelthen det mærkeligste. I det Sandra når døråbningen mellem stue og soveværelse, begynder jeg bare at stor tude!!! Tårene løber ned af mine kinder i lår fede stråler, og jeg har absolut ingen idé om, hvorfor jeg græder. Sandra skynder sig hen til for at prøve at trøste mig, men eftersom jeg ikke aner, hvad jeg græder for, så er det lidt en umulig opgave. Stakkels Sandra der skal prøve at trøste en hysterisk ked af det mig, der ikke aner hvorfor, hun græder :-P Jeg tror, jeg ender med at stor tude i omkring en halv times tid. Imens giver Sandra mange ihærdige forsøg på at trøste mig, og hun prøver da også at få mig til at grine, det virker også næsten, men efter jeg har grint lidt, begynder jeg at hyle igen. 

Det begynder så småt at stilne af efter den halve time, men jeg tror udelukkende, det var fordi, mine øjne var så hævede, at jeg knap kunne se ud af dem. 

Jeg har ingen idé om hvad pokker der lige skete, men det kan da vist kun have noget at gøre med hormonerne, og for at citere Sandra: "Man skulle da næsten tro, at du var gravid med det sving i hormonbalancen" Og jeg kan da kun give hende ret :-) Nu sidder jeg bare og tænker: "Stakkels stakkels Sandra" - der nok kommer til at opleve det et par gange eller ti, når jeg faktisk er gravid.

Lille anekdote fra den præ-gravide ;-)

fredag den 17. januar 2014

Indretning #1

Så skete der alligevel lidt i indretningen i vores lille hjem :-) selvom jeg var dybt nede i kulkælderen den anden dag, omkring mit mislykkede indretningens project, så formåde jeg at få humøret tilbage da jeg var en lille tur ned af strøget den anden dag.  Jeg faldt over nogle søde klistermærker fra Søsterne Grene som jeg synes ville kvikke lidt op på den mørke brune skabs låger vi har på skabet ude i gangen:



Samtidig fandt jeg en masse perleplader vi fik lavet I vores "perle-amok-uge" her i sommers. Perlepladerne blev også omdannet til en uro der kom op at hænge i køkkenet.





Selvom det måske ikke er det mest moderigtige jeg har lavet i vores lejlighed, så synes jeg nu alligevel om det for det får det til at føles lidt mere som vores hjem :-)

onsdag den 15. januar 2014

Design Letters

I julegave fik jeg to fine melamin skåle af mærket Design Letters og i dag fik vi taget dem i brug for første gang. De blev brugt til at servere vores aftensmad i! Lækker spaghetti carbonara - de to skåle har den perfekte størrelse til en gang aftensmad ;-)




mandag den 13. januar 2014

Årets første sne

Jaaaa :-D så fik vi endelig sne!! Jeg vågnede i dag til synet af sne der blæste ned fra himlen. Jeg ville godt kunne sige at jeg vågende til synet af sne der kom dalende ned fra himlen, men det er vist lidt en underdrivelse af den voldsomme blæst der fik spredt de fine snefnug over jorden ;-)


Jeg tvivler på sneen bliver liggende særlig længe, men den er så fin mens den er her :-)

fredag den 10. januar 2014

Brunch med bobler

Så har der rigtig været kæreste tid her til formiddag. Sandra og jeg har nemlig været ude at spise Brunch - For mig var det første gang jeg prøvede det, men jeg tror bestemt ikke det er sidste! Jeg er da faldet pladask for alt det lækre "morgenmad" man får at spise, og jeg som ellers aldrig har kunnet fordrage morgenmad :-) 
Alt det her fine Brunch kommer sig egentlig af at vi sidste år (2012) fik en af de der Smartbox's og vores var så en tur på restauration til Brunch for to. Og nu synes vi egentlig den havde ligget længe nok og lavet ingenting, så vi smuttede på nettet, aktiverede vores Smartbox og valgte restauration. Vores valg faldt på "Kræs" i Odense - og MUMS! for en lækker brunch...Jeg blev især helt forelsket i deres yoghurt med både friske og tørrede frugter samt lækker müsli :-) 

Deres brunch kan klart anbefales!