DIY - Ammebh

Her til eftermiddag sad jeg med min mor og snakkede julegaver til hende, hvad hun ønskede sig og hvor man evt. kan købe det. Af en eller anden mærkelig grund fik vi pludselig drejet samtalen ind på ammebh'er og så videre til at sygeplejeskerne på de danske fødegange laver engangs underbukser, som bruges til de fødende kvinder, om til en nem, skånsom og hurtig ammebh. Min mor fortalte mig at for hende var det en helt utrolig behalig og nem ammebh. Hun prøve at forklare det for mig, men min visualisering var ikke helt god ;-) - så vi ledte efter en DIY med billeder på nettet, og sørme om der ikke fandtes sådan en! :-) Jeg synes den er rigtig god og derfor skal den selvfølgelig deles med jer. Linket til  bloggen Moderliv der står bag den dejlige og overskuelige DIY er her. 

Et par Hospitals Underbukser (Billedet er fra Moderlivs DIY)

Nu håber jeg bare at jeg selv får brug for den lille DIY i nærmeste fremtid :-)

Tankevækkende?

Et lidt tørt indlæg, men også meget vigtigt, føler jeg.

I aftes læste jeg en artikel, fra Information, omkring samfundets udvikling i forhold til det, at have børn i instutioner og dermed ude af hjemmet i mange af døgnets vågne timer. Jeg fandt det virkelig tankevækkende og på mange måder dybt foruroligende. Specielt da jeg for alvor kom til at tænke på hvor mange børn der er væk fra hjemmet i op til 10 timer om dagen. Det er rigtig mange timer man forventer små børn skal være væk fra alt det trygge, sikre, vante og deres egentlige omsorgspersoner. Særligt her i den mørke tid, hvor det er mørkt når man aflevere dem og mørkt når man henter dem - De kan slet ikke finde hoved og hale i dagen. Artiklen lægger også rigtig meget vægt på, at vi som samfund har fået den opfattelse, at det er tabu og forkert at være hjemmegående husmoder, mens det er fuldt accepteret og meget anerkendt, at den mandelige del bliver i hjemmet med børnene - det er godt at samfundet har fået et mere nymoderne syn på hjemmegående fædre, men udviklingen med hjemmegående mødre ser jeg ingen logik i?? Jeg har aldrig set noget forkert i at en forældre har været hjemmegående, tværtimod har vi hjemme ved os selv nydt det til fulde. Vi har kunnet komme hjem efter skole og have kvalitetstid med vores mor (hjemme ved os, har min mor været hjemmegående i 10 år), lektierne har kunnet laves mens vi stadig var friske og klare i hovederne, der var ikke en helt masse stress i hverdagen for at kunne nå det hele og man fik meget mere ud af hinandens selvskab, da ingen var trætte efter en lang dag på arbejde og institution :-)

Jeg synes artiklen er et kig værd - den satte en masse tanker igang ved mig, både i forhold til mit ønske om uddannelsen inden for pædagogfaget, men også i forhold til ønsket om egne børn.

Linket til artiklen er at finde her.

Dyreprint Hos YouHeShe

Jeg faldt i dag over webshoppen "YouHeShe Kids" som har det sødeste baby- og børnetøj fra mærket "Mini Rodini".  Mini Rodinis babytøj med dyreprint er jeg særligt faldt for, det er så smart og UTROLIG sødt. Jeg har (desværre) ikke nogen jeg skal købe noget af det søde tøj til endnu, men det skal ikke forhindre mig i at drømme om det lækre tøj :-) 

Her er nogle af de prints søde dyreprints fra Mini Rodini:

Og man kan købe dem hos YouHeShe Kids lige her.

Kemo-Kasper

Overskriften på dette indlæg er slet ikke et øgenavn, en nedladende bemærkning eller noget i det retning. Det er tværtimod lige det modsatte -  det er nemlig navnet på et nyt spil/en ny app til børn der skal lære dem om det uforståelig og ømtålige emne kræft.

Da jeg kom hjem her til eftermiddag, blev jeg mødt af min 8-årige lillebror der rendte rundt og sang "Kemo-Kasper, Kemo-Kasper, Kemo-Kasper osv." Jeg blev virkelig vred på ham og bad ham om straks at stoppe med at sige sådan noget grimt noget. Han blev helt stille og forklarede mig så at det ikke var fordi han sagde noget grimt, det var navnet på et spil som de havde fået en masse at vide om oppe i skolen, han forklarede alt det de havde fået at vide, og sluttede så af med at spørge om vi ikke nok kunne spille det? Jeg sagde selvfølgelig ja, for udover at jeg synes det er alle tiders for ham at lære om den slags ting, så var jeg også selv lidt nysgerrig :-)

Det er et rigtig sjovt og udfordrende spil, som går ud på at udrydde så mange kræftceller i kroppen på en lille dreng eller pige, og jo hurtigere man er, jo bedre er det og jo hurtigere bliver barnet raskt. Både underholdnings og læringsværdien er stor og det kan klart anbefales, da det bringer et stort uoverskueligt emne ned på et niveau hvor børn kan være med. Ligesom i virkeligheden gælder det om at være hurtig i kampen mod kræftcellerne og spillet giver virkelig børn den visuelle effekt de har brug for, for bedre at kunne sætte sig ind i hvorfor det tager tid, hvorfor man bliver syg og hvorfor man skal være hurtig osv. + spillet er delt i to dele, en børnevenlig forklaring af emnet kræft og spillet om kræft. 

App'en er lavet af "Familier med kræftramte børn", og er lavet som et spil der skal lære børn om kræft på et niveau hvor de kan være med og få deres tanker til at vikle sig om et meget voksent emne. Foruden spillet er der også lavet en bog (den er dog lidt ældre, men bygger på de samme principper). Bogen lyder af samme navn som spillet. Jeg har fundet et lille afsnit hvor bogen og dens indhold forklares:

Bogen er en pædagogisk og velskrevet lille bog om børnekræft og dets behandling. Anvendes af pædagoger og sygeplejersker i samværet med kræftramte børn. Og bruges af forældre og andre voksne som højtlæsningsbog.
Kemo-manden Kasper
Det kan være svært for børn at forstå, hvad der sker med dem, når de bliver ramt af en kræftsygdom. Men det rådede Helle Motzfeldt bod på, da hun i 1991 skrev bogen Kemo-manden Kasper. I et letforståeligt og pædagogisk tilrettelagt sprog forklarer
hun om kræftcellernes opståen, og hvordan Kemo-Kasper med gode venners hjælp går til kamp mod alle de sure celler.
Forklaringerne er forståelige, visuelle og virkningsfulde, og både det kræftramte barn og evt. raske søskende opnår større tryghed i forbindelse med behandlingen, og det syge barn kan derved mobilisere nogle psykiske ressourcer.
Kræftramte voksne bruger også bogen til at forklare deres evt. egne mindreårige børn om sygdommen, behandlinger og bivirkninger.

Også en lille forklaring af spillet:

Kemo-Kapser og hans jagt på de sure kræftceller er en app lavet til børn, der er i berøring med kræft og som har brug for viden om, hvorfor man bliver sløj og dårlig af behandlingen.

App'en består dels af historien om Kemo-Kasper, der forklarer, hvad kræft er, og hvordan den behandles, og dels af Kemo-Kasper spillet hvor børn sammen med Kemo-Kasper udrydder kræften hos et barn. App'en involverer børn i behandlingsforløbet og er med til at forklare om hele forløbet.

Jeg synes helt klart det er noget der er værd at prøve, og så er det ganske gratis. App'en kan downloades i appstore og ellers så kan man spille spillet her.

Livet er fedt... Eller burde man bare tabe sig lidt?

Hej folkens, Sandra her.

  Siden jeg mødte Christina for ca. 2 år siden er der sket mange ting med min krop, men det absolut værste er jo (som altid) vægten. Og jeg ved godt jeg ikke er den eneste kvinde i verden med et selvværd på størrelse med Als, men efter jeg steg på vægten for ca. 2 mdr. siden, så jeg til min frygt at jeg lå over de 80 kg. Før jeg mødte Christina vejede jeg omtrent 66 kg, hvilket var en meget slankere udgave end den jeg er idag, og med en højde på 1,75 m, så ville det da ikke gøre noget, hvis jeg tabte mig lidt igen. Lige pt ligger jeg så på ca. 77 kg, hvilket er en start, men jeg regner da med at tabe flere hen ad vejen og samtidig stoppe mit enorme forbrug af sodavand, der må siges at være synderen til grund for min nuværende vægt.

En af grundene til ønsket om vægttab skyldes min lyst til at bremse min krop før det går galt, jeg ved godt selv, at min vægt kunne være meget værre, så dette skal ses som en hård opbremsning før ulykken.

En anden grund er at forberede mig til min elskede søn eller datter, der snart skal ind i familien - ja nemlig, vi begynder forløbet her sidst på året <3 <3 Og I kan tro jeg glæder mig!!!

Regnbuebarn 1.0

For ikke så længe siden smed jeg et oplæg op om Sandras og mine tanker omkring det at få børn. Det har i den seneste tid handlet rigtig meget om børn og babyer her hjemme, og tankerne kræser konstant om emnet. Som fortalt i det tidligere indlæg så har vi overvejet rigtig mange ting omkring det at skulle være forældre og hele forløbet indtil man står med sin søn eller datter i favnen. Selvom vi har givet det rigtig meget eftertanke er det svært at forestille sig præcis hvor hårdt forløbet kan blive... Vi har brugt rigtig mange timer på at tænke hvad nu hvis, hvad nu hvis, hvad nu hvis osv. Vi har stillet mange scenarier op og prøvet at forberede os selv på dem, men vi gør os næppe begreb om hvor hårdt det kan blive og jeg tror ikke det er muligt at forstille sig det før end man har stået i situationen.

Når det så er sagt, så har vi i det sidste stykke tid også snakket meget om hvad vi gør med moder og faderrollen når barnet så er kommet til verden. I daglig dagen påtager vi os hele tiden de forskellig "roller" på skift, meeen vi er ikke helt sikre på hvordan vi skal tackle mor og far overfor barnet eller omverden. Det har aldrig været et problem Sandra og jeg imellem, men vi oplever tit at vi får spørgsmålet hvem er manden og hvem er kvinden, derfor har vi også givet det en del eftertanke og især omkring hvad vi ønsker vores børn skal kalde os, derfor - Er vi her hjemme meget i vildrede omkring emnet: hvad vi som to kvindelige forældre skal kaldes. Vi har snakket meget om at de helt basale mor og far i princippet også kan bruges selv om vi er to kvinder, for vi udgør på mange områder hver sin rolle af vores forhold, en mandlig og en kvindelig - altså en mor og en far - dermed ikke sagt at den ene ikke kan påtage sig den kvindelige rolle engang imellem, og den anden den mandlige rolle. Så derfor har vi altså i sidste ende begge "roller" og vores forældreskab/forhold kan ikke deles op i mor og far. Sååååå derfor har vi efterhånden snakket om rigtig mange forældre synonymer, og her er et par stykker af dem:

• Mor & Far
• Mor & Mama
• Mor & Mom
• Sandra & Christina
• Mor & Mammi
• Mor & Mor

Den vi efterhånden hælder mest til er Mor & Mama, for når alt kommer til alt, så vil vi lige meget hvad andre siger begge være vores barns moder. Den ene af os er måske genetisk mor, hvor hvis man skulle kigge objektivt på det, så ville den anden på den måde være faderen - men vi er trods alt også begge kvinder og derfor to mødre :-) Så mor og far bliver det højst sandsynligt ikke :-)

Vi går ikke selv meget op i de forskellige kønsroller i hverdagen og trækker både lidt på skulderen og smilebåndet når vi bliver puttet ind i de forkellige kasser. Som sådan er det ikke noget vi har noget som helst imod, for det er forståeligt at mange er nødt til at have noget håndgribeligt at forholde sig til, når der pludselig kommer noget nyt på banen. Så som et forhold bestående af to kvinder og derfor ikke to "modparter" hvis man ser på det kønslige. Vi bruger også selv de "almindelige" kønsroller når vi skal forklare vores søskende eller andre børn om vores forhold, og hvordan to piger godt kan være kærester og forældre sammen. Vi sætter hinanden i mor og far rollen for at kunne forklare at det er mig der skal være gravid (mor) og Sandra der ikke skal være det (far), det bliver på den måde mere håndgribeligt og lettere at forstå, men samtidig får de jo også at vide at Sandra er lige så meget kvinde som mig, og jeg er lige så meget mand som hende. FORVIRRENDE!!???? JA! Kan det gøres enklere??? Måske...!

Men med alle de tanker der er omkring emnet, så er det meget svært at koge ned til en forståelig formulering, men humlen i det hele er jo at vi ønsker os et barn og ønsker at være gode forældre, og at vores fremtidige børn kan kalde os deres forældre uden at bruge vores rigtige navne, men synonymer eller eufemismer om man vil, og at disse er nogen vi føler os godt tilpas med :-) 

Hvis der er nogen derude der sidder og tænker sikke en suppedas de der har roddet sig ud i, så smid gerne en kommentar :-) det er I selvfølgelig også velkomne til at gøre hvis i har andet på hjertet.

God dag til jer alle

- Christina

Regnbuebarn

REGNBUEBARN

Som I jo nok har set så er Sandra og jeg af samme køn - to kvinder = lesbiske :-) I forhold til vores ønske om børn, kan det jo fra naturens side godt skabe "liiiidt" problemer ;-).

Vi har gjort os mange tanker omkring emnet børn, og tænkt vældig meget over det at skulle forholde sig til at have muligheden for at blive forældre, men med forbehold - kun med hjælp fra andre og en tredje "ikke" involveret part.

Vi har efterhånden gået med tanker om børn i et halvt år, og selv om vi for mange er meget unge til at ville være forældre (en alder af 21 år) så synes vi ikke tanken skræmmer os som den måske ville skræmme mange på vores alder. Der vil nok være rigtig mange, der forarget ville tænke, at det skyldes en mangel på virkelighed og realiteter. Jeg forstår udmærket tanker som disse og tænker dem da til tider også selv, når jeg ser på gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark. Men i og med at vi begge har mindre søskende, og jeg har virket som (ekstra)forældre til den mindste af mine brødre, og vi ud over det har givet det meget eftertanke på alle leder og kanter, så vil jeg sige, at vi er forholdsvis godt rustet til de "prøvelser" der end måtte komme. Samtidig har jeg hørt mange bekymringer fra venner og veninder, som ikke kan forstå hvorfor vi "allerede" har et ønske om at blive forældre - de mangler stadig at få løbet "hornene af sig" :-) Jeg tror bare desværre de glemmer, at det at få børn ikke er ensbetydende med at det sociale liv er slut ;-P

Men tilbage på sporet, jeg tror netop at børn er i vores tanker nu, dels fordi familie betyder ALT for os, vores tætte bånd til vores yngre søskende og vores lille forhindring med hensyn til selv at kunne blive gravide. Særligt den sidste tror jeg spiller meget ind, i og med at det giver mange ting at tænke over, som heteroseksuelle par i første omgang ikke skal spekulere på. Og særligt den del af processen hvor det ikke er Sandra og mig der er udgør det par der skal undfange vores barn, det skræmmer mig og gør mig lidt urolig. Selvfølgelig kan Sandra godt være en del af processen, hvis vi vælger at inseminere derhjemme, men ikke på sammen måde som et heteroseksuelt par, og det gør mig trist til mode. Sandra og jeg har fra starten været enige om at det er mig der skal bære barnet, da Sandra aldrig har haft lyst til at være gravid eller være den mere kvindelige del af forældreskabet. Vi har gået og leget meget med en tanke som vi ville ønske kunne blive opfyldt i dagens Danmark, men det er desværre ikke tilladt. Vores tanke har været at for, at vi begge skulle være en del af vores barn rent biologisk og fødselsmæssigt, så ville vi bruge Sandras æg, som skulle befrugtes og derefter sættes op i mig. Desværre anses denne metode som værende rugemødre, og det er ulovligt i Danmark. Når vi ikke kan får det ønske opfyldt, så sætter det (for os) MEGET store krav til donorsæden. Vi ønsker for alt i verden at der ikke er en af os der føler sig "holdt udenfor" når det kommer til vores fremtidige børn (For ligemeget hvor voksent man tager det, så vil der altid være en lille snert af følelsen at blive overset). Derfor har vi vendt blikket mod muligheden for at få en donor der ligner Sandra på så mange områder som muligt (for om man vil det eller ej, så spiller genetikken ind i et større eller mindre omfang).

Vi ved at et barn ikke bare er et barn, det er et lille liv der skal plejes og passes, mades og skiftes og gerne på de mest upassende tidspunkter af dagen. Det er hårdt arbejde, og ikke noget man bare lige springer ud i. Man kan aldrig være 100 procent klar til at blive forældre lige meget hvordan og hvorledes man bærer sig ad, man kan forberede sig godt og følge sine instinkter :-)

Er der nogen derude der har en kommentar eller et par gode råd, så smid dem gerne i kommentar feltet :-)

livet og planlægning af baby!

Hej allesammen, Sandra her.


I mit forhold med Christina bliver jeg tit betegnet som "den mandlige halvdel af forholdet" - dette sker tit gennem bl.a. af venner fra begge sider, kolleger fra arbejdet og vores familie. Især har min yngste svoger det med at sige: "Sandra, hvorfor blev du ikke bare en mand?".  Og hvorfor blev jeg ikke bare det? ;)

Jeg står i den situation lige nu, hvor Christina og jeg er klar til at få børn; vi tager i babyudstyrsbutikker, lægger budget for udgifterne til babyting før den lille kommer og har lavet en lille opsparing til de uventede drejninger der måtte komme. Dog er min familie ikke glad for tanken - og man kan også sige, at både Christina og jeg ville blive unge forældre, men det brænder nærmest i æggestokken, når vi nævner ordet "baby"!

Jeg har selv en søster på 24 år, der gerne vil vente til hun er færdig med uddannelsen, hvilket jeg godt kan se det smarte i, men jeg vil også bare gerne være forældre i en alder jeg finder mest passende til min personlighed. Og idet min uddannelse slutter om 4-5 år, må det mikses lidt sammen med vores kommende barn.

Jeg føler mig 100 % engageret i de kommende planer, som Christina og jeg er ved at lægge hånd på - og hvem ved, måske sidder jeg med en lille guldklump i mine arme om nogle få år?

Sebra med S

Som det mere kvindelige stykke af det parforhold jeg er en del af, så bliver jeg somme tider (ret ofte) meget skruk ;-) det stadie jeg er på i min periode med skruk, går meget ud på at kigge på børnetøj, babyudstyr, lægge budgetter osv. En af de sider jeg besøger meget flittigt i en sådan periode er Sebra interior for kids (www.sebra.dk). 
Jeg  kan simpelthen ikke stå for deres kollektion af både tøj, legesager, sengetøj 
og hvad hjertet ellers kan begære. 

Særligt er jeg vild med deres dyremotiver :-) 

Hilsen Christina :-)

Mangler der inspiration til leg med børnene?

http://shufflebook.dk/

I dag var Sandra og jeg et lille smut inde Horsens City. Vi kom forbi Ønskebørn og kunne ikke dy os for at smutte ind for at tage et lille kig. Jeg faldt over de smarte og inspirations rige aktivitetkort for børn i alle aldre - SHUFFLEBOOK.

Skal der leges i det fri, men er kreativiteten taget på ferie, så er er der maser af inspiration at hente i Shufflebook til udendørsaktiviteter.

Hvis der er mere stemning for indendørsaktiviteter så har Shufflebook også inspiration til en hyggestund med tusser, farveblyanter og papir.

Der er flere forskellige Shufflebooks, med forskellige aktiviteter og til forskellige aldre. Jeg synes det er det mest produktive indenfor nye børneaktiviteter jeg har set længe, og det er klart noget jeg vil investere i, når den tid kommer :)

Hilsen Christina