tirsdag den 27. august 2013

Overraskelsen

De sidste par uger har Sandra og jeg tilbragt i Horsens hos mine forældre. Sandra og jeg besluttede at vi som tak for at måtte opholde os der, ville give mine søskende en tur i biografen så mine forældre kunne få et par timers friaften. Vi ville lave en lækker aftensmad og så overraske mine forældre og søskende med biografturen mens vi spiste. Da vi så når til at skulle fortælle hvad vi har af planer for næste dag, forløber de næste par minutter således:

Sandra og jeg kigger på hinanden og jeg siger:"skal vi fortælle dem det nu?" Sandra svarer at det synes hun og vi snakker lidt frem og tilbage om hvem af os der skal sige det. Imens sidder samtlige af mine søskende og mine forældre og kigger på os, indtil min mor får julelys i øjnene, lægger kniv og gaffel og kigger på os mens hun siger:"Er det her en nyhed hvor man skal sørge for ikke at have mad i munden?" Sandra og jeg kigger på hinanden og begynder at grine, for vi ved begge godt hvad hun mener med det. Jeg måtte så sige, nej desværre mor, det er ikke lige den slags overraskelse, vi ville bare invitere de små med i biografen på vores regning så dig og far kunne have lidt alene tid. Heldigvis blev hun også meget glad for den overraskelse, selvom det dog ikke er det samme som at få at vide man skal være bedstemor - i det mindste ved vi da hvordan min mor vil reagere på sådan en nyhed, og jeg tror bestemt hun glæder sig til at vi kommer og overbringer sådan en af slagsen til hende :-)

Her er lidt billeder af det dejlige måltid vi indtog mens overraskelsen blev afsløret :-)




mandag den 26. august 2013

Køkken sejr

Jeg er i mange år blevet stemplet som værende filtrende uduelig i et køkken, navnligt fordi det engang lykkedes mig at total skade en microovn med en kop kakao - det skal lige siges at skeen var taget ud og det ikke var det der var skyld i det. Hvad der fik mikroovnen til nærmest at eksplodere er jeg ikke klar over, men færdig, det var den. Siden da er jeg blevet forbudt adgang til køknet, men her den anden dag vendte jeg tilbage til køkkentjansen med stor bravour :-) Jeg besluttede mig for at bage en kage og sejreskagen skulle da selvfølgelig være en lækker kanelkage med det hele. Og her er det kønne resultat :-) 







Som et ekstra lille klap på skulderen erklærede min yngste lillebror efter at have smagt kagen at det fremover skulle være mig der bagte hans fødselsdagskager. (Det skal lige siges at det er noget af et kompliment, da det plejer at være min bedstemor der bager kagerne til vores fødselsdag - og de kager er der intet der kan slå) :-) 

søndag den 25. august 2013

Muligheder

Det er vist ved at være meget længe siden der er sket noget her på bloggen :-/ Det er der egentlig en meget god grund til, både Sandra og jeg har haft meget travlt med arbejde, Sandra har haft en masse tilbage-i-skole-ting at tage sig til og jeg er så småt ved at starte op som spejderleder igen :-) meeeeen nu er det vist på tide at der kommer lidt gang i firmaet igen ;-)
Som overskriften på det her indlæg lægger op til så handler det om muligheder. Det er noget jeg har tænkt meget over den sidste tid. Jeg er kommet ind på pædagogstudiet til februar 2014 og det har jo gjort at Sandra og jeg har måtte tage en masse ting om fremtiden op til revurdering. Vi har snakket meget om graviditets forløbet, som vi ønsker at starte i år, og hvordan det kommer til at hænge sammen med at jeg starter min uddannelse et halvt år senere end forventet. Vi er nået frem til, efter rigtig mange timer med snak frem og tilbage, spørgsmål osv., at vi stadig ønsker at blive gravide meget snart, og at der nok aldrig kommer et perfekt tidspunkt til at få børn og man jo bare må tilpasse sig :-)
Derudover står vi i øjeblikket med en lejlighed der skal renoveres p.g.a en vandskade der snart er 2-3 måneder gammel :-( Når ens base (hjem) ikke er et fristed hvor man kan slappe af og føle sig tilpas, så begynder stresset så småt at melde sig igen - og det giver sig til udtryk på mig i stress anfald med smerter og udslæt. Jeg regner med og håber på at det hele kun er for en kort periode og at der snart kan komme lidt ro på det hele :-)

Lidt billeder af vandskaden der er i de tre rum hvor der ikke gerne skulle være vand (Stue, Soveværelse og Kontor)




Loftet i Soveværelset



 Dørkarmen mellem Stuen og Kontoret


 Gulvlisten på den ene af væggene i stuen


Det er ikke så nemt at se på billedet, men der løber vand ned ad væggen i kontoret

onsdag den 14. august 2013

Livet er fedt... Eller burde man bare tabe sig lidt?

Hej folkens, Sandra her.

  Siden jeg mødte Christina for ca. 2 år siden er der sket mange ting med min krop, men det absolut værste er jo (som altid) vægten. Og jeg ved godt jeg ikke er den eneste kvinde i verden med et selvværd på størrelse med Als, men efter jeg steg på vægten for ca. 2 mdr. siden, så jeg til min frygt at jeg lå over de 80 kg. Før jeg mødte Christina vejede jeg omtrent 66 kg, hvilket var en meget slankere udgave end den jeg er idag, og med en højde på 1,75 m, så ville det da ikke gøre noget, hvis jeg tabte mig lidt igen. Lige pt ligger jeg så på ca. 77 kg, hvilket er en start, men jeg regner da med at tabe flere hen ad vejen og samtidig stoppe mit enorme forbrug af sodavand, der må siges at være synderen til grund for min nuværende vægt.

En af grundene til ønsket om vægttab skyldes min lyst til at bremse min krop før det går galt, jeg ved godt selv, at min vægt kunne være meget værre, så dette skal ses som en hård opbremsning før ulykken.
En anden grund er at forberede mig til min elskede søn eller datter, der snart skal ind i familien - ja nemlig, vi begynder forløbet her sidst på året <3 <3 Og I kan tro jeg glæder mig!!!

lørdag den 10. august 2013

Regnbuebarn 1.0

For ikke så længe siden smed jeg et oplæg op om Sandras og mine tanker omkring det at få børn. Det har i den seneste tid handlet rigtig meget om børn og babyer her hjemme, og tankerne kræser konstant om emnet. Som fortalt i det tidligere indlæg så har vi overvejet rigtig mange ting omkring det at skulle være forældre og hele forløbet indtil man står med sin søn eller datter i favnen. Selvom vi har givet det rigtig meget eftertanke er det svært at forestille sig præcis hvor hårdt forløbet kan blive... Vi har brugt rigtig mange timer på at tænke hvad nu hvis, hvad nu hvis, hvad nu hvis osv. Vi har stillet mange scenarier op og prøvet at forberede os selv på dem, men vi gør os næppe begreb om hvor hårdt det kan blive og jeg tror ikke det er muligt at forstille sig det før end man har stået i situationen.

Når det så er sagt, så har vi i det sidste stykke tid også snakket meget om hvad vi gør med moder og faderrollen når barnet så er kommet til verden. I daglig dagen påtager vi os hele tiden de forskellig "roller" på skift, meeen vi er ikke helt sikre på hvordan vi skal tackle mor og far overfor barnet eller omverden. Det har aldrig været et problem Sandra og jeg imellem, men vi oplever tit at vi får spørgsmålet hvem er manden og hvem er kvinden, derfor har vi også givet det en del eftertanke og især omkring hvad vi ønsker vores børn skal kalde os, derfor - Er vi her hjemme meget i vildrede omkring emnet: hvad vi som to kvindelige forældre skal kaldes. Vi har snakket meget om at de helt basale mor og far i princippet også kan bruges selv om vi er to kvinder, for vi udgør på mange områder hver sin rolle af vores forhold, en mandlig og en kvindelig - altså en mor og en far - dermed ikke sagt at den ene ikke kan påtage sig den kvindelige rolle engang imellem, og den anden den mandlige rolle. Så derfor har vi altså i sidste ende begge "roller" og vores forældreskab/forhold kan ikke deles op i mor og far. Sååååå derfor har vi efterhånden snakket om rigtig mange forældre synonymer, og her er et par stykker af dem:


  • Mor & Far
  • Mor & Mama
  • Mor & Mom
  • Sandra & Christina
  • Mor & Mammi
  • Mor & Mor


Den vi efterhånden hælder mest til er Mor & Mama, for når alt kommer til alt, så vil vi lige meget hvad andre siger begge være vores barns moder. Den ene af os er måske genetisk mor, hvor hvis man skulle kigge objektivt på det, så ville den anden på den måde være faderen - men vi er trods alt også begge kvinder og derfor to mødre :-) Så mor og far bliver det højst sandsynligt ikke :-)

Vi går ikke selv meget op i de forskellige kønsroller i hverdagen og trækker både lidt på skulderen og smilebåndet når vi bliver puttet ind i de forkellige kasser. Som sådan er det ikke noget vi har noget som helst imod, for det er forståeligt at mange er nødt til at have noget håndgribeligt at forholde sig til, når der pludselig kommer noget nyt på banen. Så som et forhold bestående af to kvinder og derfor ikke to "modparter" hvis man ser på det kønslige. Vi bruger også selv de "almindelige" kønsroller når vi skal forklare vores søskende eller andre børn om vores forhold, og hvordan to piger godt kan være kærester og forældre sammen. Vi sætter hinanden i mor og far rollen for at kunne forklare at det er mig der skal være gravid (mor) og Sandra der ikke skal være det (far), det bliver på den måde mere håndgribeligt og lettere at forstå, men samtidig får de jo også at vide at Sandra er lige så meget kvinde som mig, og jeg er lige så meget mand som hende. FORVIRRENDE!!???? JA! Kan det gøres enklere??? Måske...!
Men med alle de tanker der er omkring emnet, så er det meget svært at koge ned til en forståelig formulering, men humlen i det hele er jo at vi ønsker os et barn og ønsker at være gode forældre, og at vores fremtidige børn kan kalde os deres forældre uden at bruge vores rigtige navne, men synonymer eller eufemismer om man vil, og at disse er nogen vi føler os godt tilpas med :-) 
Hvis der er nogen derude der sidder og tænker sikke en suppedas de der har roddet sig ud i, så smid gerne en kommentar :-) det er I selvfølgelig også velkomne til at gøre hvis i har andet på hjertet.

God dag til jer alle
- Christina

onsdag den 7. august 2013

Serier

Her hjemme er vi rimlig vilde med div. serier, både når de kommer i tv, men så sandelig også når vi har mulighed for at erhverve nye til vores kollienorme samling. Den seneste nytilkomne i samlingen er alle de nuværende sæsoner af Bones :-D Vi kunne få boksen for en slik i Elgiganten og kunne ikke stå for den ;-)
Så her er den, vi har lige hentet den:


Bones er nummer 21 i vores samling af forskellige serier, men bestemt ikke den sidste ;-) Jeg tror også godt jeg vil vove at påstå der er noget for en hver smag!

  1. Bones
  2. Lie to me
  3. Friends
  4. Big Bang Theory
  5. The L word
  6. Ghost Whisperer
  7. CSI Miami 
  8. CSI New York
  9. South Park
  10. Rejseholdet
  11. Rita
  12. True Blood
  13. NCIS
  14. Blackadder (den sorte snog)
  15. Stregen
  16. Huset på Christianshavn
  17. How I met your mother
  18. Drengene fra Angora
  19. Skråplan
  20. Piger på prøveløsladelse
  21. Hvor fanden er Herning?
De næste serier der står højt på vores ønskeseddel er Desperate Housewives, Greys hvide verden, Bonderøven (for mit vedkommende ;-)), Criminal Minds og Kongen af Queens... Det er dem der står højest på ønskeseddelen, men det er langt fra de eneste der står på den. Mit kvalificerede bud på et cirka tal af serier vi ønsker os er nok i omegnen af 15, så der er lang vej endnu, men så lidt plads at stille dem på ;-)
Nu har jeg fortalt lidt om vores kæmpe samling af serier meeeeen jeg glemmer vist en ting, jeg ha jo slet ikke givet min top 5 af dem (de 21 på listen) :-D Så er kommer den:


1. Big Bang Theory 


2. Bones

3. Friends 


4. Rita


5. True Blood

Faktisk har jeg svært ved at sætte dem i en top 5, for jeg synes hver serie er rigtig god men på sin egen måde, de passer til forskelligt humør, men er lige gode og med forskellige kvaliteter. Nå! men nu hvor jeg har skrevet side op og side ned om vores samling, og ditten og datten, så smid endelig din mening, en liste over dine yndlings serier og gerne nogle forslag til serier der kunne vække interesse :-)

Over and out 
Christina


tirsdag den 6. august 2013

Lad kreativiteten begynde!!

SÅ! Jeg har endelig fået anskaffet mig en symaskine så jeg kan komme igang med de tonsvis af ideer der efterhånden befinder sig i mit hoved. Når jeg når der til hvor jeg både er kommet igang men også blevet færdig smider jeg selvfølgelig billeder op af resultatet og af processen :-) indtil videre har jeg et par ideer til mine første syprojekter:

  • Lappe Sandras bukser (Vi er egentlig meget utilfredse med det par bukser, de er ikke mere end et par måneder gamle og der er allerede møre i stoffet :-( )
  • Frugtpose
  • Totoro bamse
  • Penalhus til min mor
  • Skoletaske til mig
  • Sengetøj
  • Vimpel 
  • Ærteposer
  • Halstørklæde
  • Forklæde
  • Patchwork/sanse tæppe
  • Stof poser til at pifte op i køkkenet
Jeg tror jeg fik det hele med på min lille liste ;-) men nu må vi jo se om jeg stadig kan sy :-) eller om det bliver noget værre juks.

mandag den 5. august 2013

Vi er her endnu ;-)

Ja, som overskriften siger, så er vi her endnu :-) Vi har slet ikke haft tid til at få blogget, da vi begge her for cirka 3 uger siden blev ringet op og tilbudt et sommerjob på et lager :-) vi har knoklet r**** i laser fra 8-16 hver dag og selv om det ikke lyder som mange timer, så er man godt nok smadret i hele kroppen efter en dag med at flytte og løfte tunge kasser. Sååå særlig meget produktivt er det ikke blevet til ;-)
Det er vist blevet til mere i den her boldgade ;-)