Spejder

Hej alle :-) Christina her!

Jeg er spejderleder i min fritid og det vil sige at jeg bruger to hverdage om ugen mange weekender i grøn uniform og omgivet af en masse herlige unger. Som regel når man siger ordet spejder, forbinder folk det med små nørdede outsider der bruger hver eneste dag på at presse saft ud af et blad (og det er ikke bare noget jeg antager, jeg faktisk fået den kommentar et par gange). Som gammel gavet spejder og spejderleder, synes jeg det er en utrolig uheldig og kedelig opfattelse rigtig mange har af spejder, især fordi deres opfattelse ikke på nogen måde stemmer overens med virkeligheden. 

Spejder er rigtig mange ting, og det giver en en masse værktøjer man bruge i hverdagen: i hjemmet, på jobbet, i børnehaven, med vennerne, i byen osv. man får så utrolig mange input og oplevelser med sig i bagagen. En af grundpillerne vil lære til spejder og som vi lære vores helt små spejdere (hos KFUM spejderne hedder de bæver og ulve) er at samarbejde er alfa omega. Uden samarbejde når man ikke langt! Og særligt den grundpille er der rigtig mange virksomheder der er interesseret i, for det er noget man ikke lære til særlig mange andre sportsgrene (hvis man antager at spejder er en sport). Og nu siger jeg noget som ikke mange vil være enige i eller synes om, men: Fodbold er ikke en samarbejdssport....BUM så sagde jeg det! 

Fodbold er ganske rigtig en sport hvor man er flere på banen og hvor man er en del af et hold, men det er så også her hvor det der forstiller samarbejde slutter. Ja, det gælder for hele holdet om at få bolden  ind i modstanderens mål, men derudover gælder det om at score så mange point til sig selv som muligt, for at man får hevet nok til sig til at bliver opkøbt af en anden klub. Så forklædt som samarbejde er egentlig egoismens spil om succes.

Til spejder får man derimod opgaver man kun kan løse i fællesskab og der er ikke nogen der er højere end andre, man kan være god til forskellige ting, det er klart, men alle er lige og alle hjælper til. Ja, det lyder måske lidt som om jeg prøver at sælge varen, men det er altså også kvalivali ;-)

Jeg har kun en ting at sige: Jeg kunne fortsætte med at forklare hvor lækkert det er at være spejder og hvor meget det giver en, men i stedet synes jeg I skal prøve at tjekke det ud på KFUM Spejdernes hjemmeside.

Og så lige en Ps. ;-) Her er lidt tegninger af de søde figurer vi arbejder med hos bæver og ulve hvor jeg er leder.

        

Det er hårdt at være 8 år

Det er hårdt at ville følge med de voksne ;-) 
Det bliver man hurtigt søvnig af :-)

Mænd har det skidt med, at kvinderne ikke behøver dem

For et stykke tid siden læste jeg en artikel vedrørende mænds mindreværdskomplekser over at nutidens kvinder efterhånden ikke behøver dem. Mændene er endelig begyndt at få øjnene op for hvilken vej de danske kvinder er begyndt at gå – de mange solo mødre er efterhånden begyndt at forurolig mændene. De er ikke længere en nødvendighed og i flere tilfælde overflødige på det biologiske punkt. Rigtig mange kvinder tyer efterhånden til donorsæd og derfor er en fast partner ikke længere en nødvendighed for at få opfyldt sin drøm om at blive mor. Artiklen forklarer dog også hvorfor rigtig mange kvinder netop træffer valget at gå solo, for rigtig mange mænd ønsker først at få børn når de er omkring 40 år, og rent biologisk er der tørke for kvinder, for det er faktisk allerede i slut 20’erne at det begynder at dale på frugtbarhedsskalaerne. 

På et punkt kan jeg godt forstå mændenes frustration, det er aldrig sjovt at føle sig/ være overflødig, og det er heller ikke altid at det at blive far p.ga. en ups’er får en til at vokse med opgaven, og at blive smidt ud i noget man ikke er klar til, er ikke altid nogen god løsning. Kvinderne der vælger at blive solo mødre forstår jeg også godt, for det biologiske ur tikker derud af og det indhenter en hurtigere end man lige regner med. 

Selvom det er en lidt sørgelig fremtid mændene synes at gå imod, så kan jeg da ikke lade være med at få en lille joke til at pusle lidt i tankerne – for så er det jo godt man er lesbisk ;-)

Men lige gyldigt hvilken seksualitet man har så skal der om man vil det eller ej, både en kvindelig og en mandelig del til for at der kan blive et barn – så helt overflødig bliver mænd nok aldrig (til trods for at det er blevet muligt at lave en sædcelle ud af en kvindelig stamcelle).

Men selvom man kan lave en stamcelle om til en sædcelle, så tror jeg nu aldrig mændene løber helt tør for arbejde, for det er trods alt dem der lægger ”arbejde i donorsæden :-)

Dagen der gik i Græskar

I dag har jeg brugt hele eftermiddagen i Græskarets tegn sammen med min yngste lillebror Casper. Det med at lave græskarlygter til Halloween er ikke en tradition vi har i familien, men hyggeligt ser det ud og derfor syntes jeg at det skulle prøves her hjemme :-)Meeen jeg har en ide om at hvis der skal prøves noget nyt her hjemme, så skal jeg også have noget baggrundsviden omkring det først, så mig ind på Google for at søge på græskarlygter + historie :-) Jeg fandt historien og sagnet bag traditionen med græskarlygter og fandt historien meget spændende, derfor synes jeg også jeg vil dele den med jer.

Her er lidt stemnings billeder af hvordan det forløb hjemme hos os:

 

Motivet er valgt og er blevet tegnet op, så er der "kun" alt grave arbejdet tilbage ;-)

 Der arbejdes koncentreret og målfast (under opsyn af voksen)

 

Casper og jeg besluttede at udnytte græskaret til det yderste og det resulterede i et lille madlavnings eksperiment :-)

Vi skyllede alle græskarkernerne og smed dem på en pande. De blev sat på middel varme i cirka 15 min så de lige kunne tørre efter deres bad. Da kernerne var nogenlunde tørre blev der skruet op for fuld hammer og olie og godt med salt blev tilsat. Kernerne blev rørt rundt i panden og ristet godt og grundigt, da de havde fået kulør blev de taget af og lagt til afkøling på en bageplade. Og så skulle der ellers smages hjemmelavet "slik"!! De er blevet et hit herhjemme, særligt fordi de smager af popkorn ;-) Så det kan klart anbefales at prøve det som en lækker lille snack til filmen :-)

Jysk Jyde

Jyske jyder – det er kun jyder der må køre med trailer og traktor, fynboer kan få lov at gå op til en prøve og sjællændere skal forbydes det! J Det var hvad der kom ud af det da en af mine veninder og jeg snakkede om trailer kørekort ;-) Det er selvfølgelig kun i sjov og der er intet ondt i det, men det lægger op til de forventninger vi har når snakken falder på emnet om vores lille lands forskellige dele. Og det er der vel i bund og grund ikke noget galt i? eller?

Det her indlæg bunder egentlig i at jeg meget ofte bliver stemplet som værende "rigtig jyde" - og det siges aldrig rigtig med en særlig positiv klang i stemmen. Mine venner og veninder begyndte først rigtig at lægge mærke til min accent og udtale da vi var på studietur med gymnasiet i København for 2 år siden. Der var et par stykker der fandt lidt pinligt at gå og snakke med mig i Københavns gader, fordi jeg netop snakkede meget jysk og måske tildels lød som det man vil definere som en bonderøv. Herefter er de begyndt at lægge meget mærke til at jeg sluger mange endelser og udtaler mange ord ved at udskifte vokalerne i ordene med Æ, Ø og Å. 

Jeg synes det er meget spøjst at de lægger mærke til hvordan jeg udtaler ting og at det til tider går dem på at jeg undlader at udtale hele ordet. Og det har fået mig til at tænke på at der stadig er mange opdelinger og forskelligheder i vores lille Danmark, men jeg tror nu faktisk ikke at det er nogen dårlig ting. Jeg har altid ment at det er forskelligheder der skaber os som mennesker, samfund og land - vores peronlighed og alt det vi er, er forskelligt og det er der velsagtens en grund til. Det ville da være kedeligt hvis alle gik rundt og var ens.

Det er blandt andet sådanne værdier jeg ønsker at videre give til mine børn. Jeg har altid syntes at det er utrolig vigtigt at komme med egne input, ønsker, tanker og særpræg. Sproget er en ting der gør folk forskellige og på den måde skaber en slags identitet eller distance (her brugt som et positivt ord), det er det der skaber fællesskab, nysgerrighed og venskaber.

Jeg har tit diskuteret med venner om hvorvidt der stadig er den her opdeling af landet i de fire hovedgrupper: Jylland, Sjælland, Fyn og Bornholm mm. Jeg synes på mange punkter at det er forkert at antage at der ikke længere er den her forskel på jyder, sjællænder og fynboer, og jeg føler bestemt ikke at der er nogen skam eller noget latterligt i at der er den ”distance” og den lille forskel, for den er med til at skabe et fantastisk spil i vores lille land og er med til at farve og gøre det spændende at rejse rundt i Danmark. Der er forskel på de forskellige dele af Danmark og man kan enten acceptere det, nyde det og værdsætte det, eller man kan benægte det og blive irriteret over det. Der er simpelthen ikke noget som at lære nye ting hele tiden og det behøver man ikke altid tage til udlandet for at gøre. Der er egnstraditioner af alle mulige slags, og sjove finurlige talemåder der alle er forskellige fra sted til sted: I Sønderjylland siger de ”Møjn”, i Østjylland siger vi ”Goddav”, i byerne siger de ”Goddag”, andre steder ”halløj” osv osv osv. Jeg elsker hvordan vi alle kan sige samme ting og så alligevel ikke.

Det jeg egentlige ville sige med det her efterhånden lidt lange indlæg er bare: Jyder eksistere stadig, Sjællændere eksistere stadig, fynboer eksistere stadig osv. Vi bliver alle ved med at eksistere og det er kun skønt og dejligt.

Turen til Disneyland del I

Christina og jeg blev inviteret til Paris i anledningen af mine forældres sølvbryllup. Så sammen med mine forældre, samt storesøster, svoger og lillebror tog vi søndag et morgenfly til hjerternes by. Vi skulle bo på Disneyhotellet Cheyenne, der var cowboytematiseret fra top til tå! Vi fik vores eget værelse med udsigt ud over cowboy landsbyen og samtidig var der ikke langt hen til Disneyland.

her er nogle billeder fra hotellet:

I Disneyland findes der to parker - studios med de nye animerede film, og det originale Disneyland Paris med alt fra Peter Pan til Indiana Jones og Star Wars. Inde i Disneyland-parken kom der optog hver dag, hvor min lillebror mødte Mickey, Peter Plys, dyrene fra junglebogen osv. Det var rigtig godt lavet og alle børn var vilde med det!

Vi hyggede os med at gå rundt og se alle tingene og prøve forlystelserne, der bare passe til alle aldre. Og i kan tro vi så mange små prinsesser og Mickey Mouse-drenge :) Det er i den grad magisk dernede!!! Så hvis du går rundt og overvejer sådan en tur, så undersøg Disneyland Paris' kørende kampagner, det kan tit betale sig! Ellers har jeg ikke andet at sige lige nu end at det er dejligt at være hjemme igen :)

Mange hilsner Sandra!