tirsdag den 22. oktober 2013

Mænd har det skidt med, at kvinderne ikke behøver dem


For et stykke tid siden læste jeg en artikel vedrørende mænds mindreværdskomplekser over at nutidens kvinder efterhånden ikke behøver dem. Mændene er endelig begyndt at få øjnene op for hvilken vej de danske kvinder er begyndt at gå – de mange solo mødre er efterhånden begyndt at forurolig mændene. De er ikke længere en nødvendighed og i flere tilfælde overflødige på det biologiske punkt. Rigtig mange kvinder tyer efterhånden til donorsæd og derfor er en fast partner ikke længere en nødvendighed for at få opfyldt sin drøm om at blive mor. Artiklen forklarer dog også hvorfor rigtig mange kvinder netop træffer valget at gå solo, for rigtig mange mænd ønsker først at få børn når de er omkring 40 år, og rent biologisk er der tørke for kvinder, for det er faktisk allerede i slut 20’erne at det begynder at dale på frugtbarhedsskalaerne. 

På et punkt kan jeg godt forstå mændenes frustration, det er aldrig sjovt at føle sig/ være overflødig, og det er heller ikke altid at det at blive far p.ga. en ups’er får en til at vokse med opgaven, og at blive smidt ud i noget man ikke er klar til, er ikke altid nogen god løsning. Kvinderne der vælger at blive solo mødre forstår jeg også godt, for det biologiske ur tikker derud af og det indhenter en hurtigere end man lige regner med. 

Selvom det er en lidt sørgelig fremtid mændene synes at gå imod, så kan jeg da ikke lade være med at få en lille joke til at pusle lidt i tankerne – for så er det jo godt man er lesbisk ;-)
Men lige gyldigt hvilken seksualitet man har så skal der om man vil det eller ej, både en kvindelig og en mandelig del til for at der kan blive et barn – så helt overflødig bliver mænd nok aldrig (til trods for at det er blevet muligt at lave en sædcelle ud af en kvindelig stamcelle).
Men selvom man kan lave en stamcelle om til en sædcelle, så tror jeg nu aldrig mændene løber helt tør for arbejde, for det er trods alt dem der lægger ”arbejde i donorsæden :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar