Hårdt arbejde bærer frugt...Jaja!?

Man får jo så tit at vide at hårdt arbejde bærer frugt, og man belønnes for sit slid. Jeg er måske lidt af en anden opfattelse efter min oplevelse de sidste dage. Nu har jeg i tre dage været udsat for det jeg mildt vil kalde Helved på jord... tre dage med max stress, anspændthed, hovedpine, nervøsitet vist ved blå fingre, %søvn, røsten og krampeanfald. 

Billedet her viser meget godt hvordan mit bord 

og min hjerne har set ud de sidste par dage.

Jeg har kæmpet en brag kamp og arbejdet hårdt - nonstop læsning i 20 timer. Men det kunne jeg godt have sparet mig, hvis jeg vidste at mit hårde arbejde alligevel ikke ville bære frugt eller blive belønnet - klappen gik fuldstændig ned på alle mulige måder. 

Blod, sved og tårer kostede det og et deprimerende resultat blev det:

Alt hvad jeg havde frygtet blev virkeligt, alt hvad jeg havde i mine bange anelser kom frem for at blive. Jeg vågnede tidligt for at finde ud af at fyret var gået ud og vandhanen derfor kun indeholdte iskoldt vand. Så skulle det tændes, for et bad syntes jeg var påkrævet, og pludselig var tiden knap og jeg skulle halse af sted til skolen, for så at finde ud af at da jeg er nået derud har jeg glemt halvdelen af det jeg skal bruge... REN PANIK...Tårene lå lige under overfladen og hyperventilationen satte i gang. Så blev jeg hentet af min lærer og første del gik egentlig okay - så begyndte de at spørge ind til ting jeg lige havde snakket om, og blankvitz - det var jeg. Jeg anede ikke hvad der skete. Når de stillede et spørgsmål, skulle det gentages 5-6 og jeg anede stadig ikke hvad de lige havde spurgt om. Så hvad gør man når panikken for alvorslår ind, man snakker bare - og det gjorde jeg så! Og godt, det gik det ikke...

En dårlig eksamen - det er hvad det. Det værste ved det var at jeg jo sagtens kunne stoffet - Jeg havde ret ud sagt knoklet røven i laser. JEG KUNNE DET! Men så vælger hjernen gud hjælpe mig at sige: "Ja ja, det kan godt være at jeg skal arbejde nu, men frokost pause det skal jeg ha!". 

Er jeg indebrændt over situation - Ja.

Kan jeg gøre noget ved det - Nej. 

Men ja, op på hesten og videre, der er jo ikke andet for. Man skal bare aldrig give op, man skal kæmpe videre, også selvom himlen er sort, tordenskyer vælter ind - forhåbentlig er der en sol på den anden side.