For 2 dage side gik jeg i gang med et projekt, der opstod lidt spontant. Jeg har sammen med min yngste lillebror mange gange set krea programmet "Art Attack" som kører på Disney Channel. Jeg synes det er helt utroligt hvad de kan få ud af de simpleste ting, f.eks. toiletruller, gamle dunke, aviser osv. (Det er lidt ligesom Shanes verden på Ramasjang,det er bare en amerikansk udgave).
Mit projekt fik sået rødder da jeg stod med en tom æggebakke og der ikke var mere plads i genbrugs nettet. Æggebakken blev sat på køkkenbordet og jeg begyndte at spekulere på om den ikke kunne bruges på noget kreativt, så jeg gik i gang uden helt at vide hvad det skulle ende med :-)
Min første beslutning var at beklæde æggebakken med avispapir ved hjælp af trælim:
Beklædt med avispapir, gik jeg igang med det indvendige. Indersiden er beklædt med madfilm, og de tre rum i midten er fyldt ud med avispapir:
Jeg besluttede sådan halvt, efter det indvendige var lavet, at bakken skulle være til blomster og lys :-) Sandra og jeg bor nemlig i en lejlighed med svalegang hvor der er plads til en lille hyggekrog udenfor vores køkkenvinduer, og der mangler lidt nips/pynt så det kan blive til lidt sommer og hygge :-)
Da Bakken var tørret, ventede jeg egentlig bare på at en lys idé omkring hvilke farver jeg skulle bruge og hvad motivet skulle være, ville poppe op. Midt i Bilka skete min åbenbaring så, de farver der skulle indgå var: blå, grøn og hvid :-)
Bakken er så småt ved at tage form :-) Det nederste af bakken er malet grøn (Græs) og det øverste er malet blå med skyer på (himmel). Samtidig er den blevet foret med madfilm indvendigt, så den kan holde til at blomsterne bliver vandet :-)
Så er den næsten færdig - Nu er det kun detaljerne der mangler at komme på plads :-)
Bakken er færdig! :-D Jeg er selv meget tilfreds med resultatet og synes den er blevet rigt fin :-)
Hilsen Christina
Ps. Smid gerne en kommentar :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar