Tankevækkende?

Et lidt tørt indlæg, men også meget vigtigt, føler jeg.

I aftes læste jeg en artikel, fra Information, omkring samfundets udvikling i forhold til det, at have børn i instutioner og dermed ude af hjemmet i mange af døgnets vågne timer. Jeg fandt det virkelig tankevækkende og på mange måder dybt foruroligende. Specielt da jeg for alvor kom til at tænke på hvor mange børn der er væk fra hjemmet i op til 10 timer om dagen. Det er rigtig mange timer man forventer små børn skal være væk fra alt det trygge, sikre, vante og deres egentlige omsorgspersoner. Særligt her i den mørke tid, hvor det er mørkt når man aflevere dem og mørkt når man henter dem - De kan slet ikke finde hoved og hale i dagen. Artiklen lægger også rigtig meget vægt på, at vi som samfund har fået den opfattelse, at det er tabu og forkert at være hjemmegående husmoder, mens det er fuldt accepteret og meget anerkendt, at den mandelige del bliver i hjemmet med børnene - det er godt at samfundet har fået et mere nymoderne syn på hjemmegående fædre, men udviklingen med hjemmegående mødre ser jeg ingen logik i?? Jeg har aldrig set noget forkert i at en forældre har været hjemmegående, tværtimod har vi hjemme ved os selv nydt det til fulde. Vi har kunnet komme hjem efter skole og have kvalitetstid med vores mor (hjemme ved os, har min mor været hjemmegående i 10 år), lektierne har kunnet laves mens vi stadig var friske og klare i hovederne, der var ikke en helt masse stress i hverdagen for at kunne nå det hele og man fik meget mere ud af hinandens selvskab, da ingen var trætte efter en lang dag på arbejde og institution :-)

Jeg synes artiklen er et kig værd - den satte en masse tanker igang ved mig, både i forhold til mit ønske om uddannelsen inden for pædagogfaget, men også i forhold til ønsket om egne børn.

Linket til artiklen er at finde her.