I den sidste uge har jeg været hjemme, da der ikke har været noget arbejde til mig på det lager jeg plejer at være på :-( øv! Men det har måske været meget godt, for de sidste par dage har jeg været hårdt angrebet af snot og feber :-( endnu mere øv! Heldigvis er der ikke noget der så skidt at det ikke er godt for noget, for i dag har jeg siddet indhyllet i varmt tøj, futsko, med varm suppe og en masse ideer :-)
I tirsdags da jeg var til spejder med de helt små børn (bæverne) fik jeg nemlig tildelt en drømme opgave til når hele vores spejdergruppe skal på juletur her i slutning af november - jeg skal nemlig finde på kreative aktiviteter som rammer alle aldersgrupper, lige fra familiespejderne (2-3 år) og til klanen (20-50 år), så hovedet er ellers blevet lagt i blød de sidste par dage!
Så i dag hvor jeg alligevel har skullet være hjemme, har jeg lavet en liste med aktiviteter og så er jeg ellers ved at lave prototyper af det hele :-)
Aktiviteterne må meget gerne have lidt med jul at gøre, så det har jeg prøvet at få flettet ind så godt som muligt -her er de aktiviteter jeg har fundet indtil videre (der skulle gerne komme lidt til de større senere):
- Nissemand af gamle toiletruller
- Ugle af gamle toiletruller
- Pose ugler
- Nissemand af kogler
- Juletræ af kogler
- Nisser af fingermaling
- Ugler af fingermaling
Her er et par ugler jeg har fået lavet :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar